Direkte fra svamperiget
Jeg kalder mig selv svampe-landmand. Økologisk, selvfølgelig.
For mig handler det om at holde fast i det enkle: Hvorfor spise pulver og piller, når vi kan gå direkte til naturens egne kræfter?
CordyFresh er vokset ud af den tanke. Vi dyrker selv – og samarbejder kun med folk, jeg stoler på. Svampene er økologiske, rene og dyrket på fornuftige substrater. Kun frugtlegemer. Aldrig kompromis.
I Aarhus, midt i byen, laver vi Lion’s Mane, Reishi, Chaga og Cordyceps. Ekstrakter, der bygger bro mellem årtusinders tradition og moderne håndværk.
Her i Vesten har svampe længe været undervurderet, særligt i EU. Men svampene har deres helt eget kongerige – deres DNA er faktisk tættere på os mennesker end på planter. Jeg vil gerne dele den viden og arbejde for, at myndighederne på sigt anerkender de fordele og styrker, som svampe kan indeholde.
Det er ikke raketvidenskab. Det er natur, respekt og en smule stædighed.
– Martin, CordyFresh
Direkte fra svamperiget
Om CordyFresh
Om CordyFresh
CordyFresh er en dansk virksomhed med base i Aarhus. Vi laver økologiske svampeekstrakter af Lion’s Mane, Reishi, Chaga og Cordyceps – altid fra 100% frugtlegemer.
Vi dyrker selv eller arbejder tæt sammen med skandinaviske producenter, der deler vores krav om rene svampe på fornuftige substrater.
Med vores abonnementsprogram får du fast levering – og sparer op til 15% på alle CordyFresh-produkter.
Økologisk landbrug
I foråret 2020, under Coronapandemiens udbrud, tog vi magten i egne hænder og etablerede et økologisk svampelandbrug i en ombygget skibscontainer i hjertet af Aarhus!
Da svampeproduktion af denne type stadig er et pionerende område i vores del af verden og for at få plads til det hele, er mange af løsningerne tænkt fra bunden og bygget efter vertikale dyrkningsprincipper.
Det har resulteret i, at vores økologiske landbrug kun har et fodaftryk på ca. 15% af et konventionelt landbrug, hvor afgrøderne bliver fordelt plant ud over markens areal – og det er vi stolte af!
I 2020 blev vi, muligvis som de første i Europa, certificeret som et økologisk landbrug af svampen Cordyceps militaris.
Udover at dyrke til egen ekstraktproduktion har vi bl.a. over et års tid haft et spændende eksperimentelt samarbejde med restaurant Alchemist.
Økologisk landbrug
Svampematerialer
Svampematerialer
Interessen for svampe startede i 2018, hvor vores viden om svampe blev etableret under udviklingen af et svampebaseret isoleringsmateriale til byggeindustrien, med svampen Reishi.
Her gik arbejdet ud på at dyrke svampen i forskellige medier, først i Petri-skåle for derefter at overføre den til forskellige restsubstrater fra landbruget, som vi så gunstige genanvendelsesmuligheder i.
Her blev mask fra Ebeltoft Gårdbryggeri, savsmuld fra Dinesen og hamp fra Møllerup Gods afprøvet i forskellige kombinationer.
Projektet opnåede økonomisk støtte fra Clean Cluster, som også hjalp til med at etablere samarbejde med DTU og DBI.